Renæssance arrangement på Brandbjerg Højskole
- itperspektiv
- 25. sep. 2016
- 2 min læsning

Det blev en dejlig aften, den 25. august, ganske vist med trætte deltagere, der havde været på farten hele dagen. Vi hang i, det bedste, vi kunne. Med musik, sang, fortælling og dans gik det hele op i en højere enhed.Denne torsdag aften var afslutningen på et 4-dages kursusprogram på Højskolen om slotte og herregårde. Deltagerne havde bl.a. været en udflugt til Holckenhavn ved Nyborg, derfor var det et særligt ønske at høre en fortælling om Ellen Marsvin.Holckenhavn er opført af Jacob Ulfeldt i 1580, her fik den navnet Ulfeldtsholm. Han solgte gården til Ellen Marsvin i 1631, og den fik nu navnet Ellensborg. Herregården kom gennem arv i Leonora Christinas eje, og hun og ægtemanden, Corfitz Ulfeldt, tilbragte et årstid i eksil på gården inden deres endelige flugt fra Danmark. I dag er gården ejet af slægten Holck og har for længst fået navnet Holckenhavn. Ellen Marsvin er interessant i forbindelse med gården, da det var hende, der gav bygningen sit nuværende udseende – og ikke mindst byggede hun den prægtige kirke, der rummer en skattekiste af træskærearbejde. Det kostbare arbejde var en måde at manifestere sin magt og rigdom på. Det gjorde Ellen Marsvin gerne og godt. Ellen Marsvin blev mor til Kirsten Munk og dermed svigermor til Christian IV. Hun var første halvdel af 1600-tallet Danmarks rigeste og mægtigste kvinde med en både personlig og administrativ indflydelse på kongen. Kirsten Munks utroskab gjorde en bitter ende på forholdet mellem Ellen og kongen. Hun døde i 1649 – året efter sin svigersøn.Ud og ind af min fortælling lagde musik og sang sig på smukkeste vis. Til aftenen havde Maria, Anna og Giuly – Corde di Gioia – sammensat et program for sang og musik med bl.a. Dansemusik for tre fløjter, Villancios – originale sange fra samlingen ”Cancionero de Uppsala”, der udkom i Venedig i 1556 og sange fra reformationstiden.Gæsterne blev instrueret i dansene: Kemps jigg, Huda og kædedans og med den sidste tak for i aften. Alle danse er morsomme og forholdsvis lette at lære.Så gik det hjemad, alle glade og alle glædede vi os til næste dags arbejde – nogle af os i Haderslev og en af os i Kolding.
Comments